Om Slovenien Slovenien erklærede sig selvstændigt 25. juni 1991 og kunne i 2016 fejre 25 års selvstændighed. Slovenien grænser op til Italien, Østrig, Ungarn og Kroatien og er det fjerde mindste land i EU. Det ligger i Centraleuropa, smukt placeret mellem bjerge og Adriaterhavet. Hovedstaden Ljubljana blev kåret som "Europas miljøhovedstad 2016" pga. sit centrum, der er lukket for trafik, og fyldt med hyggelige caféer, restauranter og romantiske grønne bydele, lounges ved flodbredderne og den berømte Trippelbro. I Slovenien kan du besøge historiske slotte og vandre på stejle bjergskråninger i naturparker og i drypstenshuler og besøge små vingårde. Slovenien har en traditionsrig mad- og vinkultur, og hvert år holdes derfor en vifte af festivaler med fokus på fx lokal vin, mad og andre aktiviteter. I alt byder landet på 24 gastronomiske regioner og 14 vindistrikter samt adskillige kursteder, Spaophold, og gode vandre- og skifaciliteter. Om slovenske vine Ifølge de tyske vinblade Alles Über Wein og Vinum, er Slovenien det tidligere østeuropæiske land, der laver det absolut bedste. Vinene har international topkvalitet, hvilket bl.a. henføres til, at privatproducenter har haft ret til selv at tappe deres vine siden 1970erne. En anden årsag er, at slovenerne i vid udstrækning bruger de velkendte druer, men vinene har generelt deres helt eget særpræg. Slovenien fører deres vindyrkning hele 2400 år tilbage, romerne fik vinavlen til at blomstre omkring Kristi fødsel, men den vermouth-agtige vinproduktion stoppede i det 6. århundrede, da de første slavere fra de russiske stepper besatte landet, og da ungarske stammer gjorde ligeså. Slaverne har en slags Noahs Ark-fortælling, hvorfra vinproduktionen skulle stamme. Da slaverne blev kristnet, blev vinproduktionen intensiveret, og fra det 9. årh. har man skriftlige kilder (godt nok fra Balatonsøen, der i dag er ungarsk). Den katolske kirke ejede de fleste vinmarker i tiden op til 1500. I 1880 blev Slovenien plaget af vinlusen, mange gik fallit og mange emigrerede til "Den nye Verden", hvor de grundlagde en ny vinproduktion. Efter 2. verdenskrig ville/kunne slovenerne ikke kæmpe med den billige vin fra de øvrige lande i Østblokken, og de begyndte at satse på kvalitetsvin. I dag er knap 22.000 ha under vin, omtrent det samme som Bordeaux. De producerer mellem 800.000 og 900.000 hl vin, omtrent det halve af Bordeaux! Vinområder Podravje Imidlertid nævnes samtidig at området er under stærk tysk indflydelse, hvad gælder druer og produktionsmetoder. Området grænser også op til Ungarn, og mange vine minder om Tokaj’erne, selv om det er de tyske prædikatsbetegnelser der bruges. Også i dette område er der vulkansk jordbund. Posavje Primorje Ordet betyder "Ved havet", selv om der i dag kun er en kort kyststrækning. Området er – ligesom områder i Østrig og Ungarn præget af en meget tør vind (her "burja"), der giver meget tørre somre og meget kolde vintre. Jordbunden er mineralsk. Området producerer generelt tørre vine med moderat syreindhold og raffineret bouquet. 50% af produktionen er rød, i de to andre regioner er hvidvinsproduktionen dominerende. Vinkategorier Vinen er inddelt i tre kategorier: Bordvin, vin med geografisk oprindelsessted og kvalitetsvin. Bordvinen (Namizno vino) kan ikke få det slovenske vinsegl. Hvis der indgår udenlandske druer/vin, kan det ikke opnå betegnelsen Bordvin. Vin med geografisk oprindelsessted. (Kakovostno vino ZKGP) skal komme fra en speciel region, den skal komme fra druer, der er tilladt i denne region, den skal produceres efter områdets traditioner og den skal godkendes af et smagepanel som karakteristisk. De tørre vine må chaptaliseres efter samme regler som i Tyskland. Vinen skal tappes på stedet, dog kan der opnås dispensation, så den kan tappes i vinområdet. Kvalitetsvinen (Vrhunsko vino) bliver overvåget af den slovenske vinavleres sammenslutning. For det første skal det selvfølgelig være en Kakovostno vin. Druerne skal plukkes efter central ordre og druehøsten, der skal indgå i kvalitetsvinen skal forudregistreres. Sukker eller koncentreret most må ikke tilsættes. Syrebalancen må ikke korrigeres. Vinene skal godkendes ved smagning. Vinene skal tappes på oprindelsesstedet. Der findes også prædikater som i Tyskland. Sent høstede druer (Pozna trgatev) plukkes tidligst efter 10 dage efter at de er fuldmodne. Vin klassificeret i denne kategori skal have en snert af ædel råd. Vinene bliver mere karakterfulde, de får højere alkoholprocent og lagrer bedre. Udvalgt høst - Auslese – (Izbor) er de mest modne druer, ofte med brunlig skal. De plukkes separat. Udvalgte druer (Jagodni izbor) fra udvalgt høst, de mest modne druer. Tørre, udvalgte druer (Suhi jagodni izbor) er angrebet af ædel råd som i Sauternes. Sukkerprocenten skal være mindst 32. Høsten sker først i december. Ædel råd ødelægger de røde druers pigment, derfor findes kun hvide Suhi Jagodni Izbor-vine. Disse vine kan gemmes over 100 år! Vin på frosne druer (Ledeno vino). Tørre druer sidder på vinstokken og plukkes tidligst efter 6 dages frost (mindst 6 minusgrader). De presses frosne. Sukkerprocenten skal være mindst 36. Den holder sig uendeligt på grund af den høje syre- og alkoholprocent. Gemmevine (Arhivsko vino) betegner vine, der har ligget mindst 2 år på fad og 3 år på flaske. Ung vin (Mlado vino) er vin, der ikke holder. Den tappes fra 11. november eller en måned efter høst (aldrig senere end 31. januar).
|